Margareta Erichsen – 100 år

En kort biografi

Maike Lohse, Flensborg

 

Den 18. august 2016 ville Margareta Erichsen være fyldt 100 år. Hun blev født i Flensborg midt under 1. verdenskrig, som faderen måtte deltage i. Heldigvis kom han hjem igen uden fysiske mén, idet han fik opgaven at tegne visse dele af krigens hændelser.

 

Den kunstneriske åre havde Margareta Erichsen altså ikke fra fremmede. Allerede i skolen blev hendes talent for tegning opdaget. Alligevel begyndte hun derefter en kokkelære, som den tids kvindesocialisering bød. Hun slap dog ikke sin passion for det kunstneriske og blev optaget på den såkaldte mesterskole (”Meisterschule für das Deutsche Handwerk”) i Flensborg for sommersemestret 1937. Efter krigens udbrud i 1939 forsøgte hun at undgå krigstjeneste ved at arbejde som oldfrue på et gods i Angeln. Alligevel trak det kunstneriske så meget i hende, at hun søgte optagelse på kunstakademiet i Karlsruhe og kom ind med det samme. Her og også senere under ophold på kunstakademiet i München oplevede hun krigens ødelæggelser. De studerende blev efterhånden sat til at arbejde i rustningsindustrien. Det nægtede Margareta Erichsen og kunne til gengæld arbejde på Flensborg Skibsværft som teknisk tegner. Her oplevede hun atter bombers ødelæggende virkning.

 

Efter krigen startede hun i Flensborg en egen lille virksomhed sammen med sin bror: ”Atelier Erichsen”. Nu kunne Margareta Erichsen begynde med det, der blev hendes force og livsopgave: at tegne de gamle miljøer og bygninger og på denne måde redde bevidstheden om dem for eftertiden.

På opfordring og af private grunde søgte Margareta Erichsen i 1947 ind på kunstakademiet i København og blev uden videre optaget der. I de følgende tre år lærte hun Danmark at kende.

 

Tilbage i Flensborg blev hun en del af det danske mindretal. Fra 1950–54 stod hun for børnesiden i Flensborg Avis, hvor hun både skrev historier og illustrerede dem. Det blev i tidens løb også til mange andre opgaver, bl.a. kalligrafiske arbejder. Hun illustrerede den dansksprogede udgave af ”Flensborg Bys Historie”, og hun tegnede Sydslesvigsk Forenings gaveplatter fra 1961 til 1970.

På avisen mødte hun journalisten og forfatteren Wilhelm Ludwig Andresen fra Ejdersted. Han havde med iver arbejdet for den tysksprogede dansksindede presse i afstemningstiden fra 1919 og dannede i 1923 sammen med Johannes Oldsen og Martin Lorenzen den nordisk orienterede ”Friesisch-Schleswigscher Verein”.  W.L. Andresen og Margareta Erichsen arbejdede sammen omkring forskellige projekter, bl.a. en lærebog i dansk, han som forfatter, hun som illustrator, og ligeledes omkring tidsskriftet 'Das freie Südschleswig'. De blev gift i 1963 og nåede at opleve 20 år sammen. 

 

Parret bosatte sig på vestkysten i Husum; sammen lærte de frisisk. Således blev Margareta Erichsen et typisk grænselandsmenneske, der var hjemme i landsdelens tre kulturer: den tyske, den danske og den frisiske.

 

Kunstneren havde oplevet krigens ødelæggelser. Men også i forbindelse med efterkrigstidens økonomiske opblomstring blev huse jævnet med jorden for at give plads til nyt. Tidligt så hun, at gamle kulturværdier derved ville gå tabt. Med fast vilje og stor indfølingsevne har hun tegnet hus efter hus og har således skabt et arkitektonisk og historisk skatkammer af overordentlig kunstnerisk betydning og stor dokumentarisk værdi. Margareta Erichsen har formået at indfange husenes og miljøernes sjæl, så vi har kunnet få et øje for skønheden – selv i forandringen og forfaldet. Mange steder opsøgte hun igen og igen, hvorved hun stadig dybere kunne trænge ind i dem. Til op i sin høje alder indfangede hun med ubrudt intensitet sin omverden på papiret.